Den 2. oktober byder vi velkommen til efterårets nye menu! En menu fuld af velsmag, fyldig varme og masser af børnenes favoritter.
Vi skyder menuen i gang med klassikeren Pasta med Kødboller i tomatsovs.
Som altid kan I smugkigge på billeder, opskrifter og andre materialer allerede nu.
Vi glæder os til at I skal smage!
Efterår- og vintermenuens retterne er nøje udvalgt med fokus på både årstid, genkendelighed og favoritter. Det er velkendte smage i nye indpakninger og masser af farver, med de begrænsninger, som sæsonen jo sætter indenfor frugt og grønt.
Menuen planlægges som en helhed, så hver enkelt tallerken tager hensyn til de omkringliggende dage, og der er også tænkt i farver og teksturer. På den måde er der mest mulig variation i typen af retter og tilbehør.
Holdbarheder og pakningsstørrelser, tilberedningstider og kompleksitet er alle nøgleord i menuplanlægningen. Derfor ligger de mindre tidskrævende, varme retter på mandage og torsdage, så der er tid til både varemodtagelse og -bestilling, mens fredage hovedsageligt indeholder smør-selv dage, hvor I evt kan få tømt ud af rester fra ugens menu.
MATERIALERNE
Som I nok har lagt mærke til, har formatet på materialerne ændret sig det seneste år. Dette har vi gjort for at I, og forældrene, lettere kan dykke ned i retterne. Derfor kan I nu finde information om allergener og halal-certificeringer på både ugemenuerne og under opskrifterne. Opskrifterne har også fået en makeover, så der nu er plads til jeres egne udregninger på baggrund af jeres børnetal.
Husk at holde øje med dagens tip på opskrifterne. Her vil der fremgå alternative tilberedningsformer og smarte fifs til dagens menu. Hvis I har andre forslag og gode tips, vil vi meget gerne høre fra jer!
Billeder af dagens menu finder I på både på ugeplanerne og dagplanerne. Disse ligger tilgængeligt i pdf-format lige til at lægge op på AULA, eller hænge op i garderoben så forældrene kan følge med i, hvad børnene får at spise.
HVAD SKAL BØRNENE SÅ SPISE?
Vi har denne gang to lækre supper på menuen: en efterårsfavorit med kartofler og porrer samt en helt ny kokossuppe, som smager dejlig mildt af rød karry. De varme retter byder på pasta med kødboller i tomatsovs, en meget velsmagende bolognese samt den helt nye indiske vintergryde, fuld af varme krydderier og smag. I kommer også til at smage på nye, børnevenlige fiskeretter, en bland-selv pastasalat med frikadeller, og så er der en gensyn med den meget efterspurgte kyllingelårfilet. På alle de nye retter har vi lagt ekstra fokus på børnenes favorittilbehør, så der altid er noget trygt og velkendt på tallerkenen. Det ved vi nemlig gør, at børnene bliver lidt mere madmodige og tør smage på det nye.
Vi kan se at grøddagene bliver mere og mere populære. På sidste menu, var der endda en grøddag i top-5 af alle menuens dage. Derfor har vi to grøddage på menuen denne gang. Begge er fyldige og nemme at tilberede, hvad enten I gør det på komfuret eller i ovnen. Når vi nærmer os juletid, vil I også finde risengrød på menuen, et sikkert hit hos børnene.
I løbet af året lancerer vi løbende temamenuer. Disse er valgfri, og kan bestilles hjem som helligdagsmenuer til særlige anledninger og festligheder. Glæd jer i denne sæson til Halloweenmenu, Julefrokost og Julemiddag. På den anden side af nytår kan I traditionen tro også finde fastelavnsboller og senere en Påskefrokost i webshoppen.
OG SÅ TIL NOGLE TAL
Økologi er en selvfølge på tallerkenen, når vi tænker børnemad. Denne gang har vi ramt en rekordhøj økoprocent på hele 95%. Og vi vælger naturligvis dansk hvor det er muligt. På Efterår- og vintermenuen er 43% af alle produkterne produceret i Danmark af danske råvarer.
Hver dag er der omkring 13.000 børn, som spiser sig mætte i frokost fra Fru Hansens Kælder. Ca ¼ er vuggestuebørn mens resten er børnehavebørn. Det svarer til at der spises over 17.000 kg økologisk mad om ugen i de danske institutioner og det er vi vildt stolte af.
Faktisk betyder det også at jer, som spiser Fru Hansens Kælders frokost, kan få et Økologisk måltidsmærke. Dette kan I læse mere om i november måneds nyhedsbrev.
Vi glæder os til, at I skal smage på det hele!
Velbekomme
Fru Hansens Kælder