Tilbage

EFTERÅR OG VINTER MENU 2021

Æblerne lyser rødt på træernes grene og løvet skifter farve. Med årstidernes skiften, er det igen tid til at skifte menu her hos Fru Hansens Kælder.

Denne Efterår Vintermenu har fyldige vintersupper, spændende grød samt favoritter og genkendelighed som overliggende temaer. Når tiden er til det, vil vi desuden udskifte med sæsonens frugt og grønt. Sidst men ikke mindst skal I glæde jer til julen, hvor vi igen har fået lavet en lækker risengrød til jer. Nyd den med kanel og en smørklat på.
Vi har glædet os til at fortælle, at økologiprocenten, som altid, ligger tårnhøjt. Denne gang over 90%. Maden lever selvfølgelig også op til kravene for en sund og nærede frokost til børn, med afsæt i de nye klimakostråd.
Men nu, uden flere omsvøb, kommer her en præsentation af den kommende Efterår Vintermenu:

VARME RETTER

Lasagne
Vi starter med grøn uge, hvor vi ligger benhårdt ud med en klassisk lasagne af oksekød. Vi har lyttet til jer, og håber på, at det kan være en rolig start for alle børnene med en genkendelig varm ret, fuld af kærlighed.

Boller i karry
Igen har de skønne Haner
kælet for jeres ganer.
Det er der kommet en skøn Boller i karry ud af,
med den helt rigtige, milde karrysmag.

Kartofler med fiskefilet og citronsovs
I har været SÅ glade for fiiskefileten på den nuværende menu, så derfor får den en tur mere. Denne gang med en citronsovs, som I selv kan tilpasse alt efter, hvor sur og gul I kan lide jeres citron(sovs).

Mos med medister, skysovs og rødkål
”Nede i Fru Hansens Kælder, kan man købe frika… Øh, Medister…” En dansk klassiker har ramt kælderen. Vores lækre rodfrugtmos er tilbage sammen med en lækker økologisk medister. Hertil serverer vi rødkål og en lækker tyttebærsyltøj. En rigtig vinterret!

Kylling med couscous og tomatsovs
Den smagfulde og saftige kyllingelårfilet er ved at blive en klassiker på menuen. Derfor skal I heller ikke snydes for den denne gang. Vi har valgt at sætte den sammen med en aromatisk tomatsovs og couscous. Vores tænder løber allerede i vand.

Ristaffel med kyllingespyd
Den største børnefavorit af alle er tilbage! Denne gang med et saftigt kyllingespyd og endnu mere tilbehør. Banan, ananas, kokosflager, hele jordnødder, frisk koriander og mangochutney. Der er noget for enhver smag.

Fiskeburger med ovnkartofler
Fiskebøf, briochebolle og sprøde ovnkartofler er hovedingredienserne i denne saml-selv-burger. Lad børnene selv bestemme, hvilket tilbehør de ønsker i burgeren, der er nok at vælge imellem.

Falafler med fladbrød
Vi har fået fat i nogle fantastiske falafler, som vi er sikre på bliver et kæmpe hit blandt børnene. Tænk durumrulle og lad børnene selv vælge, hvilket tilbehør de vil have i. Mums.

Vegetarisk bolognese
Pasta bolognese er en evig klassiker. Vi spicer den op med økologisk parmasan og serverer med en frisk spidskålssalat. Simpelt, nemt og lækkert.

SUPPER

Græskar-gulerodssuppe
Vi har valgt at ryste posen lidt denne gang og har arbejdet intenst med at udvikle gode, fyldige efterårs-vintersupper. Den første I skal smage på, er en rigtig efterårsklassiker, fyldt med græskar og gulerødder. Læg mærke til den intense, orange farve og nyd den med sprøde kikærter og små, sjove grissini til.

Kartoffel-porresuppe med bacon
Vi har også lavet en anden suppe.
Den må I gerne nyde og snuppe.
Kartoffel og porre er smagen
Med lidt bacon, er det lige sagen.

GRØD

Spelt-emmergrød
I har tager rigtig godt imod Sommerrisengrøden, så vi tør godt vove pelsen igen, med en endnu nemmere grød, som vi selv bare er helt vilde med!
GRØD har sammen med grød-mastodonten Aurion, udviklet verdens nemmeste grødblanding, som blot skal koges med vand og (plante)-mælk. Nemmere bliver det ikke. Børnenes yndlingstoppings; æblegrød og kanel er desuden også på denne dags menu. Så giv den et forsøg og se om I ikke bliver overbevist, ligesom vi blev det.

SMØR-SELV

Fiskestænger (af ising), Fiskefrikadeller, Frikadeller og Kartoffelbåde er alle velkendte lune retter til smør-selv, så nyd det glædelige gensyn. Vi har desuden fået fat i nogle lækre, sprøde kyllingebidder fra Happy Chicken, som vi er sikre på, bliver en ny favorit.
Vi øver os hele tiden i at teste små hapsere, som I både vil kunne bruge til turmad og benytte resterne af til en eftermiddagssnack. I denne omgang har vi lavet en simpel opskrift på rugbrødspizza samt de nemmeste rugbrødsboller med pølsestykker.
Der har også sneget sig lidt efterår ind i det lune tilbehør, i form af sesambagte gulerødder med appelsin.

Pålæg
Vi har været en tur i det sønderjyske og hentet en klassisk Guldsardelpølse fra den traditionsbundne slagter Højer. Vi håber, at I vil nyde den ligeså meget, som vi har gjort!
Ørredfileten er desuden tilbage som fiskepålæg sammen med en skøn, rørt laksesalat med røget laks, som smager så englene synger.
I har efterspurgt opskriften på kikærtenutella. Vi har derfor testet og testet og synes selv, at vi er kommet frem til et toplækkert resultat. Den relanceres under det nye navn: Kakaocreme.

Byd den nye menu et hjerteligt velkommen
Vi håber I vil tage imod menuen med den samme iver, som vi lægger i den. Menuen kommer til verden som et resultat af benhårdt arbejde af både os og vores dygtige samarbejdspartnere. Vi er altid på jagt efter nye, spændende produkter, som vi glæder os til at vise jer. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at få så mange af jeres ønsker med, samtidig med at menuen lever op til alle krav og anbefalinger for børnekost.

Velbekomme!

Fru Hansens Kælder