Tid

Der er mange, der er bekymret for, om en frokostordning tager tid fra pædagogerne, altså om der bliver mindre tid til børnene, hvis man indfører fælles måltider. Heldigvis oplever de fleste institutioner, at frokostordningen giver langt mere, end den tager. For det første ansættes der en køkkenansvarlig, som står for alt, hvad der vedrører frokosten. For det andet tilfører frokostordningen en masse muligheder for at bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum. Mange institutioner melder at de bruger mere tid på spisning, end de gjorde, da de “bare” spiste madpakker. Måltidet bliver hyggeligere, mere hjemligt og der bruges mere tid på snak om maden. Det fælles måltid skal ikke se som en tidsrøver, men tværtimod en ny måde at bruge tiden på.

Det tager tid at lave mad – også selv om Fru Hansens Kælder har påtaget sig en del af ”det besværlige og tidskrævende arbejde”.
Vi har lagt menuen, vi har ernæringsberegnet det hele, vi har lavet opskrifter til alle dage og vi har lavet en web-shop, der automatisk udregner de rigtige mængder, når maden skal bestilles.

Nogen af de mest tidskrævende retter er for-tilberedte (fx boller i karry, lasagne, vegansk bolognese osv) – det sparer tid, uden at koste kvalitet, fordi Hanegal laver de økologiske retter næsten lige så godt “som vor mor”.

Men det meste af maden skal stadig laves i institutionen – og det tager naturligvis tid. En tommelfingerregel, som bruges til beregning af tidsforbrug i flere kommuner er, at det tager mellem 3,5-4 minutter pr. barn pr. dag at køre madordningen, men igen … det varierer fra institution til institution.

Det er praktisk talt umuligt at sætte præcise tal på, hvor lang tid der skal bruges. Det afhænger af en lang række ting: Hvor stor er institutionen? Hvor mange stuer skal der serveres der mad på? Hvor praktisk er køkkenet indrettet? Hvor hurtig er opvaskemaskinen? Hvor erfaren er “madmor”? Hvor meget ønsker man, at involvere børnene i madlavningen?

Når vi fastlægger menuen, tager vi hensyn til den, ofte sparsomme, tid som “madmor” har. I praksis betyder det, at vi sparer “madmor” for at skulle planlægge menuer, for at bekymre sig om ernæringen og økologital, for at lede efter opskrifter og inspiration, og for at bruge meget lang tid på at finde de rigtige råvarer og produkter.